Der er sket meget på det svenske landshold i den seneste uges tid.
Jon Dahl Tomasson blev fyret, og Graham Potter blev mandag præsenteret som ny landstræner, og det medfører også en række ændringer i staben.
Jon Dahls ene assistent Remy Reijnierse stopper, hvilket også gælder analytikeren Liam Holt.
Fysisk træner Ben Rosen, der tidligere har været i FC København, og som Jon Dahl kender fra det danske landshold, fortsætter til gengæld.
Målmandstræner Maths Elfvendal og assistenten Sebastian Larsson fortsætter også.
Derudover har Sverige ansat Björn Hamberg som assistent til Graham Potter samt Andreas Georgson som dødboldtræner og Linus Kandolin som målmandstræner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hamberg og Georgson arbejder parallelt videre i deres klubber – henholdsvis Brighton og Tottenham.
Alt i alt bliver udgifterne til staben noget større.
- Ja, det bliver det, men det er absolut summer, som vi er helt bekvemme med. Vi føler os trygge ved det, siger fodboldchef Kim Källström til Fotbollskanalen.
- Vi er supertilfredse med staben, vi har, så vi forsøger bare at sætte det sammen på en naturlig måde. Alle kommer til at fylde en rolle.
Graham Potter er i første omgang ansat på en kort kontrakt, der sigter mod, at Sverige skal kvalificere sig til VM via playoff til marts.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Sverige
VM kval. UEFA



























