2026-09-10 16:50:00

Sviatchenko bekræfter: Lyngby var supertiltalende

Lyngby og Erik Sviatchenko snakkede sammen om et muligt skifte til Lyngby. Et skifte, der ikke blev til noget, da Dynamo Houston ikke havde givet danskeren lov til et skifte.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

søndag 13. sep

LYN

vs

SØN

Erik Sviatchenko flirtede i sommerens transfervindue med en retur til dansk fodbold.

Den 34-årige stopper har fortalt til Bold, at han selv havde tilbudt sig til FC Midtjylland, da de var på jagt efter en midtstopper.

Det blev dog aldrig til noget, og nu er Erik Sviatchenko at finde i Bangkok i Thailand, hvor han skal spille for Port FC.

Her skiftede han til fra Dynamo Houston, der ifølge Sviatchenko stod i vejen for et skifte hjem til Danmark.

Lyngby og Sviatchenko var i kontakt om et muligt skifte til de kongeblå.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Sviatchenko bekræfter: Lyngby var supertiltalende
Foto: Joseph Buvid/Reuters/Ritzau Scanpix

Her har trænerduoen i Lyngby især været interessant for Erik Sviatchenko.

- Jeg synes, det var supertiltalende, at Mikkel Jespersen og Andreas Bjelland står i spidsen. Det er to mennesker, jeg kender godt og har stor respekt for, fortæller Sviatchenko til Bold.

Timingen var der dog ikke helt for Erik Sviatchenko, der lige manglede et grønt lys fra sin amerikanske klub.

- Jeg tror, at timingen på det tidspunkt, hvor vi snakkede sammen, var dårlig. Jeg havde ikke nogen accept for, at jeg måtte tage nogle steder.

Erik Sviatchenko holdt dog døren åben i et stykke tid.

- Det trak bare ud og ud, og så blev Lyngby nødt til også at gå videre et eller andet sted, fortæller Sviatchenko.

Erik Sviatchenko holder, selvom han nu er i thailandsk fodbold, døren på klem, selvom det ikke blev i denne omgang.

- Jeg tror bare, at der var nogle ting, der ikke lige kunne gå op i den forstand, men det kan være, at det bliver på et senere tidspunkt i min karriere.

Sviatchenkos drøm var først og fremmest at komme tilbage til Midtjylland og spille med nummer 28 på Heden. Det passede dog ikke ind i Midtjyllands planer. En beslutning, Erik Sviatchenko respekterer.

Podcast Cover

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland

Hattrick | Afsnit 18

Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.

Læs mere
-15:45

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

søndag 13. sep

LYN

vs

SØN

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce