Swansea har mandag fået klubbens nye cheftræner på plads.
Valget er faldet på portugisiske Vítor Matos, der tiltræder på en aftale frem til sommeren 2029.
37-årige Matos kommer til Swansea fra portugisiske Maritimo, hvor han har været cheftræner siden i sommer.
Tidligere har Vitor Matos været assistenttræner under Jürgen Klopp i Liverpool fra 2019 og frem til sommeren 2024, hvor Klopp stoppede i klubben.
Han har desuden været assistenttræner i Salzburg samt ungdomstræner i FC Porto.
- Vi talte med en række kandidater, og Vitor skilte sig tydeligt ud med en sammenhængende plan for, hvordan vi kan føre vores trup videre og forbedre den, siger Swansea-direktør Tom Gorringe.
- Vitor har tilbragt over et årti i arbejdet med eliteklubber og har været en betroet skikkelse for nogle af de bedste trænere i moderne fodbold.
- Han er dedikeret til at spille en offensiv form for fodbold og til at udvikle spillere teknisk og taktisk, og vi er sikre på, at fansene vil nyde at se hans Swansea City-hold i aktion
Swansea ligger aktuelt nummer 20 i Championship.

Swansea
Championship

























