2
Sydkorea må undvære sin anfører i onsdagens sidste gruppekamp mod Tyskland.
Sung-Yueng Ki er nemlig blevet lægskadet og skal derfor holde to ugers pause. Det bekræfter den sydkoreanske VM-lejr, skriver Reuters.
29-årige Ki er startet inde i begge Sydkoreas VM-kampe, som er blevet tabt til Sverige og Mexico.
Trods nederlag i de to første kampe kan Sydkorea stadig gå videre til ottendedelsfinalen. Det kræver først og fremmest, at sydkoreanerne slår Tyskland, mens Mexico skal slå Sverige.


VM
Tyskland
Sydkorea





























