Det har aldrig rigtig ligget i kortene, at 22-årige Mathies Skjellerup skulle komme til at spille Superliga-fodbold - men det han nu alligevel.
Offensivspilleren blev i sommer rykket op fra Hobro IK's Jyllandsserie-hold til Superliga-holdet, og nu har han fire Superliga-kampe på CV'et.
Og det er gået stærkt, fortæller han i et interview med Nordjyske. Så stærkt at han fortsat mangler at bygge på i flere aspekter i sit spil.
- Der er meget teknisk og taktisk, jeg skal have på plads. Jeg er jo ikke blevet skolet på det allerhøjeste niveau i mine ungdomsår, i og med at jeg altid har været her i Hobro. Jeg er tålmodig, men så tager jeg også chancen, når den en dag kommer, siger Skjellerup til Nordjyske.
Mathies Skjellerup har fået indhop i de seneste fire Superliga-kampe, og han får endnu en mulighed for spilletid fredag aften, hvor Hobro IK møder OB på udebane.


Hobro
3F Superliga































