FC Midtjylland hentede endnu en sejr på City Ground og skal torsdag aften forsøge at gøre arbejdet færdigt mod Nottingham Forest.
Spørger man Aral Simsir, er der ingen tvivl om, hvordan returkampen på MCH Arena skal gribes an.
- Ligesom vi har gjort i alle de andre kampe. Vi er utroligt svære at spille imod på hjemmebane, så vi skal bare gøre, som vi har gjort i de forrige kampe – bringe en masse intensitet og power og så selvfølgelig have vores fans med.
- Så er jeg rimelig sikker på, at det nok skal gå, som vi vil have det, siger Simsir til FCM TV.
Aral Simsir nyder at spille de europæiske kampe på hjemmebane.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der er jo næsten udsolgt hver evig eneste gang. Utrolig fed stemning og nogle kampe, man har drømt om, lige siden man startede til fodbold. Det er nogle kampe, der betyder utrolig meget for både os spillere og for klubben.
- Jeg har været her, siden jeg var 15 – det er snart ni og et halvt år nu. Da jeg først kom hertil, kunne jeg slet ikke forestille mig, at jeg skulle spille så fede og betydningsfulde kampe. Det er jeg utroligt taknemmelig for, siger Simsir.
FCM og Nottingham Forest tørner sammen klokken 18.45 torsdag aften.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere
FC Midtjylland
Europa League






















