2022-11-20 19:00:31

Tamme Qatar indledte VM med nedtur og fan-udvandring

VM 2022 blev indledt med en sejr til Ecuador, da ecuadorianerne slog værtsnationen Qatar med 2-0 i et opgør, hvor VAR kom i fokus. Det gjorde Qatars fans også, da flere gennem anden halvleg udvandrede.

Artiklen fortsætter efter annoncen
bold.dk i Al Bayt Stadium, Qatar
Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

QAT

0 - 2

ECU

16'
0 1
Enner Valencia
Mål på straffe
31'
0 2
Enner Valencia
Mål

Søndag aften blev VM-slutrunden skudt i gang langt ude i en ørken, da værtsnationen fra Qatar spillede åbningskamp mod Ecuador 30 kilometer fra Doha.

På Al Bayt Stadium blev den mest omdiskuterede slutrunde nogensinde nemlig sparket i gang, hvor værterne skulle forsøge at vise hele verdenen, at de godt kan finde ud af at spille fodbold.

bold.dk var på plads til VM’s første opgør, hvor man kunne se et Qatar-mandskab gå på banen med kun spillere fra den hjemlige liga. Her var det Hassan Alhaydos, der som anfører skulle forsøge at skabe historie med Qatar.

De stod dog over for et stærkt Ecuador-mandskab, som havde blandt andet havde Fenerbahces Enner Valencia og Moises Caicedo fra Brighton med i startopstillingen.

Sydamerikanerne viste da også klassen og sørgede for, at Qatar fik den værst tænkelige start på slutrunden, da netop Valencia headede Ecuador i front efter kun tre minutter, og så blev der i den grad stille i ørkenstaten.

Men intet VM uden VAR, og derfor stoppede spillet for en kort stund. Der blev nemlig tjekket for en mulig offside, og det endte med at gå Qatars vej. Uden dommer Daniele Orsato blev kaldt ud til skærmen, blev målet nemlig annulleret.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM -Tamme Qatar indledte VM med nedtur og fan-udvandring
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Enner Valencia satte Qatar på plads

Ecuador ville dog have det føringsmål, og efter 16 minutter blev Enner Valencia afsted sendt i dybden. Her nåede han frem til feltet, hvor han kom forbi keeper Saad Al Sheeb, som valgte at nedlægge Valencia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dommer Orsato pegede resolut på pletten, og derfor fik Ecuador en ny chance for at skabe stilhed blandt Qatar-fansene. Det var Valencia selv, som fik ansvaret på sine skuldre, og han var iskold i mellemøstens hede, da han uden problemer gjorde det til 1-0.

Ecuador fortsatte med at buldre ned mod Qatars mål, og det lignede mere og mere, at sydamerikanerne ville udbygge deres føring, og efter en lille halv time var den så gal igen.

Et fremragende indlæg fra Angelo Preciado på højrebacken endte lige i panden på Valencia, som på flot vis headede kuglen ind i netmaskerne til 2-0.

Qatars landshold har inden slutrunden været samlet i flere måneder, efter ligaen blev stoppet for at tilgodese holdet, men det var ikke til at se på spillet. 

Værtsnationen skabte nemlig ingenting, da de ikke fik sendt et eneste skud inden for rammen, men få sekunder før pausen var det tæt på.

Her slog anfører Al Haydos en bold i boksen til en helt fri Almoez Ali, som dog få meter fra målet headede kuglen forbi, og dermed var Ecuador foran med 2-0 ved pausen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere fans sagde farvel og tak
Nu skulle værtsnationen på jagt efter en reducering, hvis de ville skabe nyt liv i kampen, men der var ikke meget fart over feltet.

Helt generelt var der mindre larm på stadion, da store dele af tilskuerne ikke var kommet på plads, og der var faktisk en del fans, som aldrig vendte retur til deres pladser, men det gule hav nede i den ene ende med Ecuador-fans var dog mødt talstærkt op i anden halvleg.

Ecuador var efter 55 minutter tæt på at gøre det til 3-0, da Michael Estrada blev spillet fri. Her valgte Ecuador-spilleren at tage et træk ind i banen, hvorefter han sendte et skud mod kassen.

I modsætning til Qatars fans var keeper Saad Al Sheeb kommet ud til anden halvleg, og han afviste med en flot redning, så værterne slap med skrækken.

Ecuadorianerne tabte lidt af pusten i anden halvleg. De ikke fik skabt lige så mange chancer som før pausen, og derfor var det ikke mange muligheder, som tilhængerne fik lov til at se.

Qatar formåede da også at komme mere på bolden, men det var heller ikke det store, som de fik skabt. En af deres største chancer tilfaldt Akram Afif, som efter 75 minutter forsøgte sig med et langskud.

Forsøget fløj dog langt over mål, men det var der flere af Qatar-tilhængerne, der ikke så. Interessen for kampen fortsatte nemlig med at dale, hvor man rundt på stadion kunne se folk sige tak for i dag.

I slutfasen var Qatars Mohammed Muntari tæt på at notere sig for et fremragende mål, da han formåede at komme fri, hvor han smadrede bolden mod mål. 

Her fløj den akkurat over overliggeren og endte i nettaget. Det var værternes bedste forsøg gennem kampen.  

Der kom der ikke flere scoringer i åbningsopgøret ved VM, og dermed tabte værtsnationen Qatar med 0-2, efter Emner Valencia var i hopla for Ecuador i gruppe A.

Holland og Senegal er de to andre hold i gruppen, og de skal i kamp mandag.

Artiklen fortsætter efter indholdet

VM - 1. runde

FT

QAT

0 - 2

ECU

16'
0 1
Enner Valencia
Mål på straffe
31'
0 2
Enner Valencia
Mål

72 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0