2. Division -TC: Mange gode ting trak mig til Avarta
2017-04-05 16:19:16
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

TC: Mange gode ting trak mig til Avarta

Thomas Christiansen lavede i starten af februar en aftale med Avarta, og der var flere ting, der gjorde, at valget faldt på Avarta.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Thomas Christiansen scorede i sidste sæson masser af mål for Frem, mens det i efteråret blot blev til tre af slagsen. I løbet af efteråret blev de to parter enige om at afbryde samarbejdet, og nu tørner Christiansen i stedet ud for Avarta.

Og den 28-årige angriber er glad for sin beslutning.

- Jeg har altid godt kunnet lide Avarta. De spiller en god gang fodbold og var i oprykningsspillet - så der var mange gode ting, der tiltalte mig ved at komme herud, siger Thomas Christiansen ifølge lokalupdate.dk

- Jeg kender også en masse af spillerne, og de ved, hvad jeg står for - så det var bare et godt match, siger Christiansen, som dog ikke mener, at Avartas plads i oprykningsspillet var altafgørende.

- Jeg kunne sagtens være skiftet til en klub i nedrykningsspillet - det var ikke det, det handlede om. Men de fleste ting passede sammen her i Avarta, og derfor valgte jeg at rykke hertil, siger Thomas Christiansen.

Thomas Christiansen har endnu ikke scoret for Avarta, men det får han muligheden for, når klubben i weekenden møder Kjellerup.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce