3F Superliga -TC tror på større rolle i Lyngby
2017-06-28 17:48:01
Foto: Getty Images

TC tror på større rolle i Lyngby

Thomas G. Christensen er glad for forlængelsen med Lyngby og tror på, at der venter ham godt med spilletid i den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Thomas Guldborg Christensen skiftede i 2015 til Lyngby, men den sidste sæson i Superligaen blev det småt med spilletid, da han i efteråret var skadet og i forårets løb kæmpede for at komme helt i omdrejninger.

Forsvarsspilleren har alligevel skrevet under på en ny kontrakt, og det glæder TC, som er glad for at være i Lyngby.

- Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er meget glad for at være i Lyngby og derfor også har været interesseret i at forlænge min kontrakt med klubben, og at det nu er lykkes, gør mig selvfølgelig rigtig glad og tilfreds, siger TC til bold.dk.

- Jeg trives i klubben og har et godt forhold til både mine holdkammerater og trænerteamet, så selvom det ikke blev til så meget spilletid i sidste sæson, var beslutningen ikke svær.

33-årige TC tror på, at næste sæson byder på flere minutter, end han fik i sidste.

- Jeg skulle bruge en store del af sidste sæson på at kæmpe mig tilbage igen efter min hofteskade, og da jeg endelig blev klar, stod jeg i en helt naturlig rolle som reserve, da dem der spillede, jo gjorde det så godt.

- Nu starter jeg op på lige fod med de andre, så det giver selvfølgelig bedre forudsætninger for spilletid. Jeg kæmper stadig mod nogle meget dygtige forsvarsspillere, men jeg er sikker på, at der nok skal blive brug for mig i sæsonens løb, og når det sker, er jeg klar, forsikrer TC.

Forsvarsspilleren har en fortid i klubber som Hammarby, Vejle, Viborg og AB.

mikkel@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce