2025-04-26 07:19:29

Tebas i kødet på Real Madrid: Sikke nogle sarte sjæle

La Liga-præsident Javier Tebas sender en lang række stikpiller i retningen af Real Madrid efter fredagens eskapader.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - Final. runde

FT

BAR

3 - 2

REA

Boykot af pressemøde, brok over dommerne og rygter om udeblivelse fra Copa del Rey-finalen.

Real Madrid kom i den grad i vælten i løbet af fredagen på grund af flere udtalelser forud for arvefjendeopgøret mod Barcelona lørdag aften.

I et længere skriv på det sociale medie X tager La Liga-præsident Javier Tebas nu bladet fra munden og serverer den ene stikpille efter den anden til Los Blancos.

- Dette handler ikke om fodbold, det handler om magt og kontrol. 

- De kan ikke lide Tebas, fordi Tebas ikke gør, som de vil have det. De kan ikke lide Ceferin, fordi Ceferin ikke gør, som de vil have det. De kan ikke lide Louzan, fordi Louzan ikke gør, som de vil have det. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Copa del Rey -Tebas i kødet på Real Madrid: Sikke nogle sarte sjæle
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix

- De kan ikke lide tv-kommentatorerne, fordi de ikke siger det, de vil høre. De vil ikke have reformer af dommersystemet, medmindre det er deres egne reformer, skriver Tebas og fortsætter:

- Og nu efter udtalelserne fra dommerne, der er trætte af den konstante chikane fra Real Madrid TV, reagerer de ligesom de plejer.

- Aflyser pressekonferencen, springer træningen over i La Cartuja, ignorerer de officielle begivenheder i forbindelse med pokalfinalen og lader rygter sive ud om, at de ikke møder op til finalen.

- Sikke nogle sarte sjæle. De brokker sig ikke, de lægger pres. De klager ikke, de truer. De er ikke uenige, de straffer. De vil ikke forbedre fodbolden, de vil have deres egen fodbold.

- Og det værste er ikke deres forsøg. Det værste er, at så mange lader dem gøre det, støtter dem og hjælper dem, lyder det opsigtsvækkende skriv fra La Liga-præsidenten.

Real Madrid manede fredag aften rygterne om et Copa del Rey-boykot til jorden. Læs mere om det her

Artiklen fortsætter efter indholdet

Copa del Rey - Final. runde

FT

BAR

3 - 2

REA

Annonce

22 kommentarer

Se kommentarer
Annonce