2025-10-25 17:23:32

Tenniscifre: Leipzig skød Augsburg i sænk

RB Leipzig stod bag en regulær ydmygelse, da de tog en knusende 6-0-sejr over Augsburg i Bundesligaen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 8. runde

FT

AUG

0 - 6

RBL

10'
01
Yan Diomande
Mål
18'
02
Romulo Cruz
Mål
22'
03
Antonio Nusa
Mål
38'
04
Christoph Baumgartner
Mål
56'
05
Forzan Assan Ouedraogo
Mål
65'
06
Castello Lukeba
Mål

At uddele et æg i tennis vidner om stor dominans.

Og det var netop, hvad RB Leipzig udviste lørdag eftermiddag, da Marco Roses mandskab ydmygede Augsburg og vandt 6-0.

Øretæven tog sin begyndelse efter blot ni minutters spil.

Her tog Yan Diomande et enkelt godt træk, og det var nok til at skabe plads, inden han med sin vilde fart kom fri og sikkert sparkede Leipzig foran 1-0.

Ti minutter senere udbyggede gæsterne føringen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Tenniscifre: Leipzig skød Augsburg i sænk
Foto: Alexandra Beier/AFP/Ritzau Scanpix

Her stod Assan Ouedraogo bag en forrygende aktion, da han satte sin direkte modstander og dernæst fandt Romulo Cardoso inde i feltet, som prikkede bolden ind over stregen.

Men Leipzig havde ikke tænkt sig at lette foden fra speederen trods den strålende start, og bare fire minutter efter 2-0-scoringen blev det Antonio Nusas tur til at komme på tavlen.

Den unge nordmand befandt sig pludselig i en yderst favorabel position efter en omstilling, hvor Augsburg blev fanget i total ubalance, inden han med lethed sparkede sit mandskab på 3-0.

Det skulle også blive 4-0, og igen var det efter en Leipzig-omstilling.

Denne gang var det Christoph Baumgartner, der afsluttede et yderst velspillet kontraangreb, og så var ydmygelsen allerede ganske tydelig.

Legestue
Hvis man var i tvivl om, hvorvidt det ville ende i en ydmygelse, blev der sat en tyk streg under det kort inde i anden halvleg.

Her lignede Augsburg-spillerne mest af alt et sæt kegler, mens Leipzig med den største selvfølgelighed kombinerede sig igennem forsvaret, inden Assan Ouedraogo gjorde det til 5-0.

Ikke lang tid efter blev danske Conrad Harder skiftet på banen, og han fik dermed den sidste halve time af opgøret.

Få minutter senere kunne den indskiftede angriber se Augsburg-målmanden Finn Dahmen kikse sit forsøg på at bokse bolden væk totalt, inden Castello Lukeba gjorde det til slutresultatet 6-0.

Dermed holder RB Leipzig fast i Bundesligaens andenplads med en ny sejr, mens Augsburg er at finde akkurat over nedrykningsstregen med blot syv point efter de første otte spillerunder.

Podcast Cover

Hjulmand tæt på Atlético Madrid

Hattrick | Afsnit 141

Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid. 

Læs mere
-13:47

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 8. runde

FT

AUG

0 - 6

RBL

10'
01
Yan Diomande
Mål
18'
02
Romulo Cruz
Mål
22'
03
Antonio Nusa
Mål
38'
04
Christoph Baumgartner
Mål
56'
05
Forzan Assan Ouedraogo
Mål
65'
06
Castello Lukeba
Mål
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce