Premier League -Terry: Håber Clarke-Salter tager over for mig
2016-04-15 08:30:01
Foto: Getty Images

Terry: Håber Clarke-Salter tager over for mig

John Terry har stor tiltro til den 18-årige Chelsea-stopper Jake Clarke-Salter, som anføreren håber tager hans plads på holdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Chelsea har brugt rigtig mange penge på klubbens akademi det seneste årti, men ingen spillere fra akademiet har taget skridtet fra talent til stamspiller siden anfører John Terry gjorde det for mere end 15 år siden.

Terrys tid i klubben lakker mod enden, men han har en stor tro på, at den 18-årige stopper Jake Clarke-Salter, der tidligere på måneden fik sin debut for Chelsea, kan følge i hans fodspor.

- Jake har en fremragende attitude. Jeg kan huske, at jeg så ham for et par år siden, hvor han totalt styrede en kamp, og var meget snakkende. Han mindede mig lidt om mig selv, siger Terry ifølge Standard Sport.

- Han gør det godt, og jeg håber at han kan fortsætte og tage min plads på førsteholdet. Det var godt for ham at få sin debut. Jeg er ked af, at jeg ikke var der til at støtte ham, da jeg missede kampen på grund af en skade. Men jeg så kampen hjemmefra, og jeg var meget glad.

Clarke-Salter skrev i slutningen af 2015 under på en ny fireårig kontrakt med Chelsea.

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce