2023-06-26 10:30:00

Theil om profil: Valgte FC Roskilde over SL-bold med Hvidovre

FC Roskilde har hentet Nicklas Halse tilbage til klubben fra Hvidovre IF. Anders Theil fortæller, at det siger meget om FC Roskilde, at han har valgt klubben over Superliga-fodbold med Hvidovre IF. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nicklas Halse er tilbage i FC Roskilde-trøjen. 

Klubben har nemlig formået at hente Halse i Hvidovre.

Anders Theil fortæller til klubbens hjemmeside, at Halse er meget opsat på projektet i 2. divisionsklubben.

- Endnu en tidligere FCR-profil vender hjem. Halse har vi løbende haft kontakt med, siden han stoppede - så det er fedt, at det nu er lykkes at mødes igen. 

- Halse ser vores projekt som værende meget spændende og han vil gerne være en del af vores rejse tilbage mod NordicBet Ligaen. Udover alle hans fodboldfaglige kompetencer, vil Halse også betyde meget for kulturen. 

- Han er meget professionel i sin tilgang og passer godt ind i de nye tiltag der vil komme fra vores nye trænerteam. Samtidig vil vores unge spillere kunne lære en masse af ham. 

- Det siger meget, at selvom Halse havde mulighed for at spille Superliga med Hvidovre i den kommende sæson, så vælger han vores projekt til. Han virker meget sulten og vi glæder os til at han igen bliver en del af FCR, siger Anders Theil. 

Tilbage i maj gjorde Halse comeback for Hvidovre IF efter en skadespause på hele 18 måneder. 

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce