På mandag begynder EM-slutrunden for de Franske vice-verdensmestre, der åbner deres gruppespil mod Østrig.
Derfor var der lørdag pressekonference med den franske delegation, og her stod Theo Hernandez til rådighed for pressen.
Det var dog ikke alle spørgsmål, som han havde lyst til at svare på.
La Gazzetta dello Sports udsendte journalist ville gerne høre om franskmandens klubfremtid, men det ønskede Hernandez ikke at svare på.
- Jeg fokuserer kun på EM. Vi må se, om jeg bliver i AC Milan eller ej.
- Jeg tænker ikke på det i øjeblikket, svarede den 26-årige Milan-back.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hernandez har på rygtebasis været kædet sammen med et skifte til Bayern München.
Det ville han dog ikke komme yderligere ind på.
I stedet fortalte han lidt om sin personlige udvikling i den franske lejr, og hvordan han har forbedret sit defensive spil.
- Vi arbejder på mange variationer. Jeg elsker at angribe, jeg elsker den offensive fase. Jeg har forbedret mig defensivt.
- Da jeg ankom til Milano var jeg ikke en god forsvarsspiller. Nu er det bedre, men jeg foretrækker at angribe.
Frankrig kamp mod Østrig kan ses på DR kl. 21:00 mandag d. 17 juni.


AC Milan
EM
Frankrig
































