2021-03-16 21:30:02

Thisted før lokalkamp: Møder et såret dyr

Onsdag møder Thisted lokalrivalerne fra Holstebro, som er sidst. Det bliver dog ikke nogen nem opgave, siger cheftræner Bo Thomsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thisted og Holstebro mødes onsdag i 2. divisions gruppe 1, og det er en kamp mellem fjerdepladsen i form af Thisted og bundproppen Holstebro.

Det får dog ikke Thisted-cheftræneren Bo Thomsen til at tage let på kampen, siger han til klubbens hjemmeside.

- Vi skal virkelig være på dupperne og på ingen måde tage noget for givet. Vi møder et såret dyr, og vi ved, at så kan alt ske, de vil uden tvivl kæmpe til sidste blodsdråbe, siger Thomsen og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet

2. Division -Thisted før lokalkamp: Møder et såret dyr
Foto: Rasmus Lykke, lokalupdate.dk

- Vi skal ud at levere en professionel og disciplineret indsats for komme i mål og trække de tre point til sidst. På papiret ser det overkommeligt ud, men jeg ved, vi kun kommer i mål, hvis vi leverer 110 procent. Holstebro har om nogen været ramt af stolpe ud og bitre pointtab, for de er bedre end tabellen viser.

Bo Thomsen glæder sig over at skulle være favorit, for det er også et aspekt, som han vil se sit hold kunne klare.

Kampen spilles onsdag klokken 19.00.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0