Sydbank Pokalen -Thisted-midt før ACH: Chancerne er minimale
Foto: Rasmus Lykke, Thisted FC
2019-10-02 12:21:05
Foto: Rasmus Lykke, Thisted FC

Thisted-midt før ACH: Chancerne er minimale

Thisted skal præstere sit ypperste for at slå AC Horsens ud af pokalen, medgiver midtbanespilleren Nicolai Lassen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Thisted skal torsdag op imod AC Horsens i Sydbank Pokalen, og 2. divisionsklubben ser frem til at måle sig med et hold fra 3F Superligaen.

Det fortæller midtbanespilleren Nicolai Lassen.

- Det er en kamp, alle i truppen glæder sig utroligt meget til at spille, og det bliver super fedt at skulle matches mod et hold fra øverste hylde i Danmark, siger Lassen til klubbens hjemmeside.

- Samtidig er det også en måde at se på, hvor langt der er til det næste niveau for vores hold, og hvor langt vi har rykket os, siden vi startede med et helt nyt hold i sommer.

Midtbanespilleren medgiver, at Horsens bliver lidt af en mundfuld for Thisted.

- Vores chancer for at gå videre er naturligvis minimale. Vi skal møde et Superligahold, som på trods af en lidt svær sæsonstart, er et modent og godt mandskab så det bliver selvfølgelig rigtig svært.

- Men der er dog ingen tvivl om, at vi vil forsøge at gå ud og levere til vores absolut ypperste for at kunne hive et resultat hjem, siger Lassen.

Torsdagens pokalkamp fløjtes i gang klokken 18.30.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce