Thisted siger farvel til cheftræner Bo Thomsen til sommer, og i stedet får klubben en anden Bo ved roret.
Thisted henter nemlig Bo Zinck, der tidligere har været cheftræner i klubben og var med til at sikre oprykning til 1. division i 2017.
Bo Zinck forlader dermed Jammerbugt FC, som han har spillet en markant rolle i gennem de seneste mange år.
42-årige Zinck har været cheftræner fra 2013 til 2015 og igen fra 2017 til december sidste år. Her overgik Zinck i stedet til en rolle som Head of Sport frem til sommer, og herefter er det altså slut for ham i Jammerbugt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Bo Zinck er en imponerende kapacitet inden for fodboldverdenen. Han er en dygtig og meget vellidt træner, der ved hvordan man tager et hold til det næste niveau, siger Thisted-direktør Peter Friis.
- Det har han tidligere vist i Thisted FC og senest i Jammerbugt, hvor han har formået at gøre dem konkurrencedygtige i 1. division.
- Vi tror på, at Bo Zinck kan være med til at bygge på det glimrende fundament Bo Thomsen har skabt i klubben.
- Dertil har Bo Zinck også et indgående kendskab til klubben og mange af vores spillere, hvorfor vi i den grad ser dette som det perfekt match i forhold til klubbens fremtid og ambitioner.
Thisted har ambitioner om oprykning til 1. division, og det er altså det mål, som Bo Zinck skal være med til at indfri.