28-årige Frederikke Thøgersen er efterhånden godt bekendt med fodbold i Italien.
Hun har allerede optrådt for Fiorentina og Inter, og nu er turen så kommet til at prøve kræfter med Roma.
Hovedstadsklubben meddeler på deres hjemmeside, at danskeren kommer til på en kontrakt, der gælder til sommeren 2026.
Der løber allerede én dansker rundt i Roma, for Thøgersen bliver holdkammerat med kantspilleren Sanne Troelsgaard.
Artiklen fortsætter efter billedet

Højrebacken skiftede i 2019 fra Fortuna Hjørring til Fiorentina, hvorefter hun, med et kort ophold i svenske FC Rosengård, tog til Inter.
I Inter blev det til 36 ligakampe fordelt på to sæsoner, ligesom Thøgersen også er fast inventar på det danske landshold.
Lige nu er hun faktisk med på det danske kvindelandshold, der fredag aften møder Belgien i en yderst vigtig EM-kvalifikationskamp.
Thøgersen spillede også en stor rolle ved EM i 2017, hvor Danmark højst imponerende vandt sølvmedaljer efter et finalenederlag til Holland.


Roma
Danmark (k)





































