


Tottenham indkasserede sit 11. nederlag i sæsonen, da det tirsdag aften blev til en 1-2-skuffelse hjemme mod Newcastle.
Thomas Frank er gevaldigt under pres i Spurs, og han blev derfor af de engelske medier spurgt, om han følte, at hans job var i fare.
- Jeg talte med ejerne i går, så nej. Jeg forstår frustrationen, og det nemmeste er at pege på mig. Det er desværre en del af jobbet, siger Thomas Frank til BBC.
- Jeg vil arbejde dag og nat for at vende det her, men det er ikke kun én person. Der er ingen tvivl om, at vi skal forbedre os, og jeg skal være en del af det.
Thomas Frank blev også spurgt ind til tilskuernes buhråb efter slutfløjt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg forstår frustrationen. Den har bygget sig lidt op; i sidste sæson var det lidt det samme med at spille i Europa og Premier League.
- Vi skal være modstandsdygtige, mentalt og fysisk. Jeg er 100 % sikker på, at det er en holdindsats, og det er ikke kun én person. Vi er alle på linje og ved, hvad der skal gøres.
Tottenham har fem point ned til nedrykningsstregen i Premier League.

Danmark får fire hold i Europa
Hattrick | Afsnit 165Callum McCowatt fra Silkeborg IF har vakt opsigt med en voldsom kritik af sin egen klubs ledelse, men direktør Kent Madsen kan ikke genkende udlægningen.
Læs mere
Tottenham
Premier League



































