Thomas Frank og Tottenham tager tirsdag aften imod Slavia Prag i Champions League.
I den forbindelse afslører Thomas Frank, at han har snakket med danske Lars Friis, som tidligere har været cheftræner i Sparta Prag – Slavia Prags ærkerival.
- Lars er en god ven, og vi har også arbejdet sammen i fortiden. Det er selvfølgelig fortroligt, hvad vi har snakket om før kampen, men vi er stadig i kontakt.
- Det er en meget vigtig kamp mod Slavia Prag, så vi er selvfølgelig meget forberedt med vores egen analyse, men også med al den hjælp, vi kan få fra gode kontakter eller venner, siger han ifølge Tottenhams hjemmeside.
Lars Friis var ansat i Sparta Prag i to år og fem måneder, hvoraf det første halvandet år var som assistenttræner, mens han fik en enkelt sæson som cheftræner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hans samarbejde med Thomas Frank kommer fra tiden i Brentford, hvor Friis arbejdede som individuel træner og sidenhen som manager for B-holdet.
Tottenham ligger nummer 16 i Champions League. Gæsterne fra Tjekkiet ligger nummer 31.
Kampen spilles tirsdag aften kl. 21.00 på Tottenham Hotspur Stadium.

Brøndby nede på jorden igen
Hattrick | Afsnit 15Der var som altid fuld smæk på i Superliga-weekenden, og vi runder de store historier - blandt andet AGF's fortsatte problemer, og at Brøndby er kommet ned på jorden igen.
Læs mere
Tottenham
Champions League



























