Thomas Thomasberg er fortid i FC Midtjylland.
Klubben har valgt at opsige samarbejdet med ham, hvor han siden marts 2023 har leveret et dansk mesterskab, en sølvmedalje og to kvalifikationer til UEFA Europa League.
Manden med de 114 kampe for FCM er stolt over sin tid i klubben.
– Jeg er stolt af det aftryk, jeg har sat i FC Midtjylland. Vi har leveret et højt pointsnit, givet plads til unge spillere, der har grebet chancen, vundet med et meget ungt hold og sammen håndteret en svær situation omkring Kristoffer Olsson på en måde, der betyder meget for mig. Det er præstationer, jeg tager med mig med stolthed, siger Thomas Thomasberg til klubbens hjemmeside.
Derudover løfter han sløret for, hvornår han fik beslutningen at vide.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Jeg er glad for, at jeg får mulighed for at slutte ordentligt af. Jeg har kendt til beslutningen siden onsdag, og mit håb er, at vi kan runde af med en sejr i Brøndby.
– Personligt havde jeg ønsket, at samarbejdet ikke skulle stoppe nu, men jeg kan se mig selv i spejlet og stå på mål for det arbejde, vi har lagt sammen. Det er klubbens beslutning, og den respekterer jeg, lyder det fra Thomas Thomasberg.
Det er altså et døgn, før FCM sikrede sig europæisk deltagelse i Europa League.
I meddelelsen fremgår det, at en ny cheftræner præsenteres tirsdag på et pressemøde.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga


































