Alt bliver afgjort på søndag.
Både Brøndby og FC Midtjylland kan blive dansk mester med 62 point hver i toppen af Superligaen. Dog har de blågule en langt bedre målscore.
Og når kampene bliver spillet samtidig, kan det give mening for de hold at holde øje med stillingen i hinandens opgør, men det vil Thomas Thomasberg ikke.
Det fortæller FCM-cheftræneren til klubbens hjemmeside.
- For mig er det vigtigt, at vi kommer ud og gør vores arbejde færdigt på et fyldt stadion foran vores fans. Der er kun ét scenarie, hvor det vil give mening for os at spejde mod Brøndby, og det er, hvis de er bagud. Ellers er der jo ingen scenarier, som ikke kræver sejr for os.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Men selv hvis det er tilfældet, at de kommer bagud, vil der ikke være nogen spekulationer fra vores side, for vi ved ikke, hvad der kan ske i en hektisk slutfase derovre. Vi går ind til kampen for at vinde, og det er det, der kommer til at eksistere hele vejen igennem, siger han.
Brøndby tager hjemme imod AGF, mens FCM får besøg af Silkeborg.
Der kan ske ting i toppen, midten og bunden af Superligaen, når det hele skal afgøres i weekenden. Læs alt om scenarierne her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga

































