2022-09-07 08:00:01

Thorup: Daramy er ikke den bedste lige nu

Jess Thorup sætter ord på Mohamed Daramys form og erkender, at han ikke er Superligaens bedste som for et år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 9. runde

FT

OB

2 - 1

FCK

bold.dk i Dortmund.

20-årige Mohamed Daramy er vendt hjem til FC København på en lejeaftale til sommeren 2023, men han kæmper med for alvor at finde melodien.

I tirsdagens svære udekamp mod Dortmund i Champions League var det ikke meget, der lykkedes for Daramy, som blev pillet ud efter en times spil.

- Jeg synes jo ikke rigtig, at Mo fik sat de ting rent offensivt, som vi havde håbet på. Det var blandt andet i forhold til at komme bagom dem og slå indlæg.

- Jeg synes også, vi på det tidspunkt havde lidt problemer, i forhold til at der blev spillet rundt om os. Derfor ændrede vi tingene. Det var både lidt taktisk, men selvfølgelig også, fordi Mo ikke 100 procent ramte dagen, siger FCK-træner Jess Thorup.

Er du skuffet over det niveau, han er vendt hjem med?

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League -Thorup: Daramy er ikke den bedste lige nu
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg synes faktisk, at den sidste kamp, han spillede, var noget af det bedste, jeg har set fra venstresiden. Ham og Victor gjorde virkelig en forskel, så jeg håbet og troet, at han kunne tage yderligere et step internationalt.

- Han har jo noget af den erfaring fra tiden i Ajax, som jo også er nogle, vi gerne vil måle os med. Han ramte den ikke her, men det er jo sådan, det er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Thorup erkender dog, at Daramy i øjeblikket ikke viser samme niveau, som da han blev solgt til Ajax i august 2021 for 90 millioner kroner.

- Jeg er enig i, at da vi sendte ham af sted, var han klart den bedste i Superligaen. Det er jo ikke det, han er lige nu, men vi skal også erkende, at Mo har jo ikke spillet kontinuerligt over en lang periode, siger Jess Thorup.

FCK-træneren er ikke i tvivl om, at Daramy kommer til at præstere, som da FCK solgte ham, når han er blevet bygget helt op igen.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Superliga - 9. runde

FT

OB

2 - 1

FCK

22 kommentarer

Skriv kommentar
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce