2023-11-11 17:29:45

Thorup fortsat ubesejret i Bundesligaen efter remis i Friis-debut

Det lignede for en stund, at Jess Thorup ville løbe ind i sit første Bundesliga-nederlag, men Augsburg klarede 1-1 hjemme mod Hoffenheim i Jacob Friis' første kamp som assistenttræner.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 11. runde

FT

AUG

1 - 1

HOF

23'
01
Wout Weghorst
Mål
53'
11
Ermedin Demirovic
Mål

Jess Thorup har fået en drømmestart i Augsburg, hvor den tidligere FCK-træner ikke har tabt med sydtyskerne i de tre kampe siden overtagelsen.

Senest blev det til 1-1 mod Köln, og lørdag stod sydtyskerne overfor Hoffenheim, som var uden skadede Robert Skov. Til gengæld havde Mads Pedersen fundet vej til startelleveren for hjemmeholdet, hvor Jacob Friis sad på trænerbænken side om side med Jess Thorup for første gang.

Det var Hoffenheim, der kom bedst fra land, da Marius Bulter fandt en fremstormende Wout Weghorst med et skruet indlæg, som den tidligere Manchester United-angriber stangede i nettet til 1-0.

Få minutter senere var der protester fra Augsburg-spillerne, da dommer Felix Brych trods et VAR-tjek valgte ikke at tildele holdet et straffespark for hånd på bolden af Kevin Akpoguma, som havde taget armen i brug, da han kastede sig ned i en blokering.

Kort før pausen fik Max Beier halvlegens anden store chance, men tyskeren brændte den store chance ved at skyde over.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Thorup fortsat ubesejret i Bundesligaen efter remis i Friis-debut
Foto: Bernd Wei'brod/AP/Ritzau Scanpix

Derfor stod der 1-0 til Hoffenheim ved pausen.

Kampafbrydelse efter tilskueruro

Anden halvleg var otte minutter gammel, da Augsburg meldte sig ind i opgøret på ny.

Det var Ermedin Demirovic, som efter en glimrende solotur vidste, hvor målet stod, da han bankede bolden op i det fjerne hjørne fra kanten af feltet til 1-1.

Et par minutter efter den udlignende scoring var der afbrydelse af spillet, som resultat af en hændelse med pyroteknik.

Ved Hoffenheims udebanefans bagved mål var en tilskuer angiveligt blevet ramt af et kanonslag, der var blevet kastet mod banen af Hoffenheim-tilhængere mod Augsburgs opvarmende udskiftere.

Efter et fem minutters ophold i spillet, hvor TV-billederne viste at adskillige kontrollører var i klammeri med fans, kunne spillet fortsætte.

Med godt ti minutter tilbage af kampen var Demirovic tæt på at blive helt for Augsburg, men en vaks Oliver Baumann afviste bosnierens afslutning.

Kampens døende minutter blev kendetegnet af benhård fight, og det var Augsburg, der var tættest på at stjæle hele rovet, men nok en god Baumann-aktion afviste Iagos afslutning dybt inde i overtiden.

Det blev i stedet til et uafgjort resultat for Jess Thorup, som stadig er ubesejret i Bundesligaen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 11. runde

FT

AUG

1 - 1

HOF

23'
01
Wout Weghorst
Mål
53'
11
Ermedin Demirovic
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce