- Jeg håber, at alle bliver her. Jeg ønsker, at spillerne har et indtryk af, at de kan opnå noget her.
Sådan lød det fra Jess Thorup tilbage i april.
Her blev den danske Augsburg-træner spurgt ind til interessen for profilerne Ermedin Demirovic og Felix Uduokhai, som var rygtet væk.
Først blev kaptajn Demirovic solgt til Stuttgart i juli, og nu ryger også midtstopperen Felix Uduokhai.
Det bekræfter Augsburg på klubbens hjemmeside.
Uduokhai skal i den kommende sæson tørne ud for Besiktas, som har lejet tyskeren for den kommende sæson.
Og stopperen kommer ikke tilbage igen til Augsburg efter lejeopholdet, da Bundesliga-klubben kan fortælle, at Besiktas har forpligtet sig til at købe ham, når lejemålet slutter.
I sidste sæson spillede 26-årige Felix Uduokhai i 33 af 34 Bundesliga-kampe for Jess Thorups mandskab, som han i alt nåede 124 kampe for i sine fire år i klubben.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Augsburg
Besiktas
Bundesliga


































