2022-07-27 14:52:01

Thorup om vraget Luther Singh: Andre er bedre

Jess Thorup har vraget Luther Singh, fordi andre spillere i øjeblikket bare er bedre end ham, men offensivspilleren håber stadig at vise sit værd i FC København, fortæller cheftræneren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

VFF

4 - 2

FCK

Luther Singh har endnu ikke været med i FC Københavns trup i denne sæson, og det skyldes ikke nogen skade.

Det er ganske enkelt, fordi der er andre, der er bedre i øjeblikket, fortæller Jess Thorup, da bold.dk onsdag var et smut forbi FCK-træningen.

- Man kan sige, at vi har rigtig dygtige spillere i truppen og rigtig mange dygtige kantspillere, og det har gjort det svært for Luther at komme tæt nok på holdet lige nu. Det er konkurrencesituationen lige nu, og den er hård, siger Thorup.

- Men det er ikke, fordi han er skadet. Han træner fuldt med. Lige nu er det bare i mine øjne sådan, at der er nogle andre, der er bedre end ham.

- Det er bare hård business, og sådan er det nogle gange. Han må op på hesten igen.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Thorup om vraget Luther Singh: Andre er bedre
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Thorup har haft samtaler med Singh, der stadig håber at vise sit værd i FCK.

- Der er ikke noget, han hellere vil, end at komme tilbage til det niveau, vi hentede ham på.

- Han har været lang tid ude med sin skade, så han håber jo bare på at komme ind og vise sit værd i FCK. Det synes han, at han skylder FCK, og det håber vi alle sammen på, siger Jess Thorup.

24-årige Singh kom til FCK sidste sommer, men siden er det blot blevet til syv kampe uden mål.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 3. runde

FT

VFF

4 - 2

FCK

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce