Jupiler Pro League -Thorups Genk tabte det på gulvet i belgisk danskerduel
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix
2026-08-09 17:55:58
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Thorups Genk tabte det på gulvet i belgisk danskerduel

Genk var på sejrskurs i Waregem, men gik fra en 1-0-føring til et 1-2-nederlag på fire minutter til slut. Anosike Ementa leverede assisten til Zulte Waregems sejrsmål.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der var danskerduel i Waregem, hvor Genk anført af Jess Thorup lagde vejen forbi i Jupiler Leagues anden runde.

Jeppe Erenbjerg startede inde for gæsterne, mens Anosike Ementa og Jakob Kiilerich var med fra start hos værterne.

Det var dog gæsterne, der fik åbnet ballet, da nyindkøbet Rafiu Durosinmi headede holdet i front med 1-0 fem minutter før pausen.

Det lignede da også en sejr til Jess Thorups tropper langt ind i anden halvleg, men på kort tid vendte det fuldstændig.

I det 82. minut kunne Marley Ake således udligne til 1-1 på et frispark, og det blev startskuddet for et comeback til hjemmeholdet.

Det havde danske Anosike Ementa en finger med i, da det var hans pasning, som fandt holdkammeraten Serxho Ujka, der omsatte forarbejdet til et 2-1-føringsmål.

Scoringen blev kampens sidste, og Zulte Waregem tog en comebacksejr.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce