

FC Roskilde havde besøg af Esbjerg fB i lørdagens opgør i 2. division, og her løb vestjyderne med de tre point, da kampen endte 1-0 til EfB.
Det vindende mål blev scoret af Emil Holten efter 28 minutter.
Den nye FC Roskilde-spiller Filip Solongo siger til FC Roskilde TV, at det nyoprykkede 2. divisionshold havde fortjent bedre.
Han fortæller, at anden halvleg var rigtig god for FC Roskilde-mandskabet.
- Det er nogle marginaler. Jeg synes egentlig, at vi havde fortjent mere. Jeg synes, at vi spillede en rigtig god anden halvleg, og vi kom også frem til langt større chancer og muligheder, og vi holdt dem egentlig fra at blive rigtig farlige. Jeg synes, at vi havde fortjent mere, end hvad udfaldet blev, siger Filip Solongo til Roskilde TV.
FC Roskilde har fået en fin start på sæsonen, da Solongo og co. har ni point efter ni kampe, og holdet er placeret som nummer otte.
I sommer forlod 19-årige Filip Solongo Brøndby IF efter hele otte år i klubben.


FC Roskilde
CampoBet 2. division

































