International -Tidl. norsk landsholdsspiller skriver kontrakt med norsk fjerdedivisionsklub
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix
2023-03-27 15:43:15
Foto: Jason Cairnduff/Reuters/Ritzau Scanpix

Tidl. norsk landsholdsspiller skriver kontrakt med norsk fjerdedivisionsklub

Den tidligere norske landsholds- og Hoffenheim-spiller Håvard Nordtveit kan gøre comeback i barndomsklubben Skjold IL i Norge efter næsten et år uden kontrakt efter bruddet med Hoffenheim i april 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Håvard Nordtveit har ikke set skyggen af en fodboldbane siden april 2022, men nu har midterforsvaren fundet en ny klub.

Selvom Nordveit har et flot CV, hvor han har tørnet ud for klubber som Borussia Mönchengladbach, West Ham, Fulham, Hoffenheim og startede udenlandskarrieren på Arsenals reversehold, så er det slet ikke sådanne adresser, der er tale om.

I stedet er det, hvor fodbolden startede for den nu 32-årige, når han skal tørne ud i fjerdedivision og for Skjold IL. En klub lidt uden for Haugesund. 

Men det er ikke sikkert, han overhovedet kommer til at spille for klubben, fortæller den daglige leder John Inge Ulvøy.

- Det er helt ude af det blå. Det er en bonus for os, hvis han kan det. Her har vi muligheden, men det er ikke skrevet i sten, om han vil gøre det. Han er dog klar til at spille, hvis det bliver nødvendigt.

- Hvis Håvard har mulighed, lyst og er rask, så er vi glade, hvis han kan bidrage. Men jeg kommer ikke til tro, at han kommer til at spille 26 kampe for os, siger John Inge Ulvøy til noske TV 2 Sport, der ikke har kunne få en kommentar fra hovedpersonen selv.

Nordveit spillede i Skjold som teenager, inden han som ung tog til den større klub Haugesund, inden han for alvor tog turen ud i Europa.

Han har spillet 52 landskampe for Norge.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce