2024-12-10 06:41:25

Tidligere AaB'ere får ny træner i Norge

Kasper Pedersen og Magnus Christensen ved nu, at det er svenske Jörgen Wålemark, de skal have som cheftræner i Stabæk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Norske Stabæk har fået ansat ny cheftræner.

Tilbage i september stoppede amerikanske Bob Bradley i rollen, og siden har Bjørn Helge Riise været den midlertidige løsning.

Den norske klub har så nu ansat svenske Jörgen Wålemark, der kommer til fra konkurrenterne fra Raufoss i den næstbedste norske række.

Bjørn Helge Risse går tilbage til sin gamle rolle som assistenttræner.

Stabæk oplyser, at Wålemark får to år i klubben, hvor der er et par tidligere AaB-spillere i form af Kasper Pedersen og Magnus Christensen.

Kasper Pedersen tog efter bare et halvt år i Esbjerg i 2021 videre mod Norge, hvor han har været i Stabæk lige siden.

Magnus Christensen forlod AaB i 2022, hvor han først skiftede til Haugesund, inden Stabæk hentede ham tilbage i februar.

Stabæk blev i den forgangne sæson nummer syv, hvilket betød, at de missede oprykningsplayoff med to point efter at have tabt sæsonens sidste tre kampe.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce