Den tidligere FC København-spiller Peter Larsson har besluttet sig for at stille støvlerne på hylden, når 2019-sæsonen er slut.
Det skriver hans nuværende klub Halmstads BK.
Peter Larsson, som i dag er 35 år gammel, kom til FCK fra Halmstad i 2008 efter nogle gode år i den svenske klub.
Han blev dog aldrig nogen kæmpe succes i den danske hovedstad, hvor han i løbet af de fire år, han var ejet af FCK, nåede at spille 37 kampe.
- Det var fedt at komme til så stor en klub og spille i Europa. Jeg ville gerne have været lidt længere i København – det blev aldrig rigtig, som jeg havde tænkt mig, siger Peter Larsson.
I januar 2011 blev Peter Larsson sendt på leje i Helsingborg i et halvt år. I sommeren 2012 rykkede han permanent til den svenske klub, hvor han var med til at hente det svenske mesterskab.


FC København
Halmstad
Superettan






























