1
Joseph Mensah, der tidligere har tørnet ud for AC Horsens i flere sæsoner, har fået fremtiden på plads.
Ghaneseren har underskrevet en etårig aftale med den rumænske klub Sepsi OSK, der spiller i den bedste rumænske række. Det meddeler klubben på sin Facebook-side.
Mensah har gået uden kontrakt, siden han i december sidste år fik ophævet sin kontrakt med AC Horsens, hvor han havde været siden sommeren 2014.
Den 23-årige ghaneser nåede at spille 63 kampe for Bo Henriksens mandskab med to mål til følge.


Sepsi OSK





















