2. Bundesliga -Tidligere Liverpool-back drager til LA Galaxy
2020-01-02 20:18:16
Foto: Getty Images

Tidligere Liverpool-back drager til LA Galaxy

Den tidligere Liverpool-back argentineren Emiliano Insua skifter Stuttgart ud med amerikanske LA Galaxy med øjeblikkelig virkning. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Venstrebacken Emiliano Insua spillede i Liverpool fra 2007 til 2011, og nu kan den argentinske forsvarsspiller skrive endnu en klub på CV'et.

Insua har slået sine i folder i Stuttgart siden 2015, men det er blevet til begrænset med spilletid i denne sæson, og derfor skifter han nu til LA Galaxy.

Det bekræfter den amerikanske klub på sin hjemmeside.

- Emiliano er en erfaren spiller, som har spillet for en række store klubber rundt om i verden. Vi tror på, at han kan give vores hold et boost, ligesom han kan bidrage med sin store erfaring, siger klubbens sportsdirektør Dennis te Kloese.

Insua har spillet fem landskampe for det argentinske landshold, og har udover Liverpool også repræsenteret Boca Juniors, Atletico Madrid, Galtasaray og Sporting.

Insuas sidste kamp for Stuttgart blev 6-2-nederlaget til HSV i oktober.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce