Mohamed Buya Turay har været vidt omkring i sin karriere, hvor det blandt andet blev til et halvt år i OB.
Nu kan den 30-årige angriber så skrive et lidt mere eksotisk land på cv'et, da Buya Turay skifter til Kathmandu Rayzrs FC.
Det er en klub i Nepal.
Det meddeler klubben på Instagram, som byder Buya Turay velkommen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi præsenterer den nyeste kraft på banen! Mød Buya Turay, Kathmandu Rayzers' dynamiske angriber, som er dygtig, hurtig og målfarlig!
Buya Turay kommer til Nepal på en fri transfer, efter at han har været uden klub siden december.
Turay forlod OB i januar 2024, hvor han skiftede til Legion FC i USA, som han forlod ved årsskiftet.
Men nu gælder det så et ophold hos Kathmandu Rayzrs FC, som er forsvarende mester i Nepal.

Nepal































