International -Tidligere PL-svensker rykker til Wigan
2019-02-01 16:22:01
Foto: Getty Images

Tidligere PL-svensker rykker til Wigan

Svenske Jonas Olsson fortsætter karrieren hos Wigan, der ligger i den næstbedste engelske række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

35-årige Jonas Olsson stoppede ved årsskiftet i Djurgårdens IF, men nu har den tidligere svenske landsholdspiller fundet sig en ny arbejdsgiver.

Den tidligere West Bromvich-spiller rykker nemlig tilbage til engelsk fodbold, hvor det denne gang er Wigan, som har givet Olsson en kontrakt, der løber resten af sæsonen. Det skriver Championship-klubben på sin hjemmeside.

- Jeg har savnet Storbritannien meget, og jeg føler mig på en måde altid mere britisk end svensk, fortæller den nye Wigan-spiller til hjemmesiden.

Olsson spillede ni sæsoner for West Bromvich fra 2008 til 2017, hvor det blandt andet blev til over 200 Premier League-kampe.

I den netop afsluttede svenske sæson var Olsson kaptajn for Djurgårdens IF, der vandt den svenske pokalturnering.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce