Fra 2013 til 2017 scorede Viktor Lundberg 26 kasser og lavede 14 assists i 132 kampe for Randers, og til nytår har svenskeren igen mulighed for at komme til dansk fodbold.
I hvert fald forlænger den nu 29-årige frontløber ikke sin kontrakt i BK Häcken og kan derfor skifte til en ny klub kvit og frit.
- Jeg føler mig frisk og klar til noget nyt. Jeg har meget mere at give, og det bliver sjovt med nye udfordringer, men først skal jeg afslutte på bedst mulige vis her.
- Den 6. december er sidste kamp, inden min kontrakt udløber, og jeg har 100 procent fokus på at afslutte sæsonen godt her, siger Viktor Lundberg til Häckens hjemmeside.
Viktor Lundberg kom til Häcken fra portugisiske Maritimo i januar 2018 og har sidenhen spillet 81 kampe med ti mål og seks oplæg til følge for den svenske klub.


BK Häcken
Allsvenskan





























