37-årige Paul Robinson, som senest har været på kontrakt i Burnley, har meddelt, at han indstiller sin aktive fodboldkarriere. Det skriver Burnley på sin hjemmeside, hvor man samtidig oplyser, at det er rygproblemer, der sætter en stopper for karrieren.
Keeperen nåede sammenlagt 375 Premier League-kampe i karrieren. I sin tid i Tottenham formåede han sågar at score en kasse. Det skete tilbage i 2007, da han overlistede Watford-keeper Ben Foster i en 3-1-sejr.
Paul Robinson har også seks Champions League-kampe på cv'et. Dem fik han, da han tilbage i sæsonen 2000-2001 spillede for Leeds.
På det engelske landshold var Paul Robinson fast førstemålmand i en årrække. Han fik i alt 41 optrædender - han var undervejs på kassen til alle Englands kampe ved VM i 2006.


Tottenham
Blackburn
Burnley
Leeds
Premier League





























