Den 37-årige hollandske målmand Michel Vorm har stået uden kontrakt, efter hans kontrakt i Premier League-klubben Tottenham udløb denne sommer.
Nu har Vorm valgt at stoppe sin karriere efter 14 år i professionel fodbold.
- Jeg har besluttet at trække mig tilbage fra professionel fodbold. Jeg er taknemmelig for at have spillet i alle mine klubber, og jeg er beæret over at have repræsenteret mit land ved internationale turneringer, skriver Vorm på sin Instagram-profil.
Michel Vorm spillede i sin klubkarriere 304 kampe for FC Utrecht, Swansea og Tottenham. På det hollandske landshold nåede han at stå på mål 15 gange.