Mandag formiddag fyrede 2. Bundesliga-klubben FC Ingolstadt cheftræner Jens Keller, og klubben har nu hyret den tidligere tyske landsholdsspiller Thomas Linke som midlertidig sportslig ansvarlig.
Klubben hyrer den tidligere Ingolstadt-træner Tomas Oral som cheftræner indtil sommer. Marko Henke skal være assistent for Oral, som han var det, da Oral tidligere trænede Ingolstadt fra 2013 til 2017.
De to skal hjælpe klubben med at overleve i 2. Bundesliga, hvor Ingolstadt ligger sidst.
49-årige Linke har siden november været ansat som ekstern konsulent i klubben, men skal altså nu arbejde tættere med klubben indtil sommer, og det glæder Ingolstadt-direktøren Franz Spitzauer sig over.
- Vi er glade for, at Thomas (Linke) har vist, at han vil være fuldt til stede i de kommende intensive sidste uger af sæsonen, siger Spitzauer i en meddelelse på klubbens hjemmeside og fortsætter.
- Derfor er der også god tid til at finde efterfølgeren til det ledige sæde fra 1. juli.
Fra 2011 til 2017 var Linke sportsdirektør i Ingolstadt, hvor danske Bjørn Paulsen spiller.
Som aktiv spillede Linke for tyske storklubber som Bayern Munchen og Schalke 04, hvor han nåede 341 Bundesliga-kampe med fem mesterskaber til følge og en enkelt Champions League-triumf med Bayern Munchen.
Han spillede 43 landskampe for Tyskland og var med til både EM og VM.


Ingolstadt
Tyskland 2. Bundesliga
































