




Manchester United er så småt kommet i gang i Premier League.
Mandag aften blev det til en 4-1-sejr på udebane mod Wolverhampton, hvor Bruno Fernandes brillerede med to mål og en assist.
Cheftræner Ruben Amorim var en glad mand efter kampen.
- Jeg synes, vi spillede godt i det meste af kampen. Vi mistede en smule kontrol efter det første mål, hvilket gjorde ondt på os. Men vi følte alle sammen, at vi ville vinde kampen i anden halvleg, og det var en god følelse, siger han ifølge Manchester Uniteds hjemmeside.
Han understreger, at Manchester United skal fortsætte med at udvikle sig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi skal altid opbygge momentum. Vi skal nå et sted, hvor vi kan vinde 20 kampe i træk. Den næste kamp er vigtig og afgørende at vinde. Hver kamp og hver træning er vigtig, så vi skal fokusere på den næste kamp og vinde den.
Manchester United ligger nummer seks i en tæt Premier League. Der er to point op til Crystal Palace på fjerdepladsen, mens Newcastle på 12. pladsen blot er tre point efter Manchester United.
Næste kamp er på mandag mod Bournemouth.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Manchester United
Premier League





































