Eliteserien -Tippeliga-dansker: 1. division er spændende
2015-11-17 13:22:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Tippeliga-dansker: 1. division er spændende

22-årige Mads Pedersen forlader Sandefjord denne vinter og flytter i første omgang hjem til Danmark. Han peger selv som 1. division som en spændende mulighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter godt et år og 28 kampe hos norske Sandefjord er 22-årige Mads Pedersens aftale med Tippeliga-nedrykkerne udløbet og han vender i første omgang hjem til Danmark.

- Vi blev i fællesskab enige om, at vi ikke skulle fortsætte. Jeg tror, træneren var lidt i tvivl om, hvordan han bedst fik udnyttet mine kompetencer og samtidigt mener jeg, at jeg fortjente mere spilletid, end jeg fik, siger Pedersen til bold.dk og tilføjer:

- Jeg har vidst det i et godt stykke tid, men jeg har ikke nogen ny klub på plads endnu. Iførste omgang flytter jeg hjem til Danmark, mens mine agenter arbejder på min fremtid.

Pedersen, der har fået meget af sin fodboldopdragelse i FC Midtjylland, har lejeophold i Skive og Lyngby bag sig og netop den danske 1. division er tillokkende for midtbanespilleren.

- Det er lidt svært at sige, hvor jeg havner nu. Det handler meget om, hvad der dukker op af muligheder.

- Men jeg vil sige, at 1. division er blevet en stærk og super spændende liga med mange gode hold, og jeg vil mene, at det er et niveau, hvor jeg vil kunne begå mig. Jeg har prøvet udlandet og lidt af hvert i min karriere allerede, og nu vil jeg gerne et sted hen, hvor jeg kan spille og rykke mig endnu mere, og det kunne godt være i 1. division, siger Pedersen.

Pedersen har hele 40 U-landskampe på sit CV.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce