


Danmark fik en drømmestart på EM-kvartfinalen mod Tjekkiet, da Thomas Delaney headede et hjørnespark sikkert i nettet til 1-0.
Et mål der frustrerede den tjekkiske landstræner Jaroslav Silhavy, da han mente, at Danmark aldrig skulle have haft det hjørnespark.
- Jeg er ked af alle mål, som vi får imod os. Det var en dommers fejl, men det er ikke noget, vi kan gøre noget ved det nu. Vi er kede af det, fordi kampen måske kunne have været gået en anden vej, men det er små detaljer, og sådan er det i fodbold.
- Jeg siger ikke, at det var et altafgørende øjeblik, men det påvirkede kampen, siger Jaroslav Silhavy.
Landstræneren lagde da heller ikke skjul på, at det tjekkiske hold var særdeles skuffede efter nederlaget til Danmark.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi er skuffede. Mit hold er meget, meget skuffede. Der er tårer. Det har ikke været nemt, men jeg tror, at vi har opnået noget, som vi kan være meget stolte af. Jeg er stolt af mine spillere.
- Jeg tror, at fansene, som fulgte med, også har sat pris på vores præstation. Vi ville virkelig gerne udligne. Vi kæmpede hårdt, men det lykkedes ikke. Jeg kunne se hvor trætte, de var, siger han og tilføjer:
- Vi vidste, at vi skulle have disciplin og give 110 procent. Vi har en god målmand. Det var sådan, at vi gerne ville spille og kom til kvartfinalen. Jeg tror, at det var mere, end der var forventet af os.
- Vi ville gerne have været videre og i semifinalen, men da Danmark scorede det første mål, så påvirkede det selvfølgelig vores spil. Det var kun detaljer, der afgjorde spillet.
Danmark er dermed klar til semifinalen på onsdag på Wembley, hvor vinderen af Ukraine mod England venter.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
EM
Tjekkiet
Danmark
































