1. Division -To danskerklubber er klar til Eliteserien
2018-11-11 15:03:16
Foto: Getty Images

To danskerklubber er klar til Eliteserien

Danskerklubberne Viking Stavanger og Mjøndalen rykkede søndag op i den bedste norske række, da begge hold tog sejre i den afgørende runde i den næstbedste række.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. Division - 30. runde

FT

FLO

0 - 2

MJØ

32'
01
Olivier Occean
Mål
39'
02
Olivier Occean
Mål

Mjøndalen med Tonny Brochmann på holdet, og Viking Stavanger med Steffen Ernemann og Claes Kronberg havde søndag eftermiddag matchbold i den næstbedste norske række.

Viking lå på førstepladsen, og Mjøndalen lå på andenpladsen, da den sidste runde blev afviklet, og dermed lå de altså til oprykning til Eliteserien. Kun Aalesund kunne true de to hold.

Hos Viking startede både Steffen Ernemann og Claes Kronberg inde, da klubben skulle forsøge at gøre det af med Kongsvinger, og det gik godt.

Stavanger-klubben kom planmæssigt i front efter 22 minutter, inden Kongsvinger dog fik udlignet før pausefløjt. 

I anden halvleg blev Kongsvinger reduceret til ti mand, og så lå den lige til højrebenet for Viking, som da også endte med at snuppe en 3-1-sejr og en oprykning til Eliteserien.

Mjøndalen og Tonny Brochmann skulle på udebane møde allerede nedrykkede Florø, som havde Lorent Callaku med fra start. 

Her blev syv minutter i første halvleg afgørende for kampen. Canadiske Olivier Occean scorede til både 1-0 og 2-0 efter henholdsvis 32 og 39 minutter, og det blev også kampens eneste mål.

Dermed er også Mjøndalen nu klar til den bedste række.

Daniel Arrocha, Oliver Kjærgaard og Nest-Sotra snuppede en 1-0-sejr på hjemmebane over Åsane, og det var nok til, at klubben spillede sig ind i top-seks. Dermed skal klubben spille om oprykning til den bedste række.

Mathias Wichmann og Jerv klarede lige nøjagtig frisag i bunden, hvor klubben ellers risikerede at skulle spille om nedrykning.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. Division - 30. runde

FT

FLO

0 - 2

MJØ

32'
01
Olivier Occean
Mål
39'
02
Olivier Occean
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce