2022-03-06 18:43:07

To Odgaard-assists i bittert nederlag mod Ajax

Jens Odgaard lagde op til to mål for RKC Waalwijk i et opsigtsvækkende comeback ude mod Ajax, men til allersidst endte det alligevel med en Ajax-sejr på 3-2 efter et straffespark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ajax skulle søndag aften forsøge at revanchere sidste weekends skuffende pointtab på udebane mod Go Ahead Eagles, de de hjemme på Amsterdam Arena bød velkommen til Jens Odgaard og resten af RKC Waalwijk-holdet, der kæmper for livet i bunden af tabellen.

Ajax satte sig som så ofte før tungt på boldbesiddelsen i kampen, og det var samlet set ikke mange afleveringer gæsterne havde i holdet, når de vandt den – til gengæld gik det hurtigt afsted i kontraer, men den del af spillet lykkedes bedre for dem senere i kampen.

Ajax kom også først på måltavlen i kampen – og ved hvem andre end Sebastien Haller, fristedes man til at tænke.

Den store franskmand stod inde foran mål på det rigtige tidspunkt og skulle blot sætte sidste fod på Antonys perfekte oplæg efter et smukt opspil af Ajax.

Fem minutter efter troede man så også allerede, at afgørelsen faldt, da Haller igen sendte bolden i nettet.

Denne gang var det imidlertid et helt andet type mål, som Haller scorede, da han satte sig fysisk igennem, inden han tog bolden ned med brystet og bragede den ned i venstre målhjørne på smuk vis.

Efter pausen kom gæsterne så igen, og det på en fornem indsats af danske Odgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Første sendte han Michiel Kramer alene igennem fra midterlinjen af, som løb ned og udplacerede Andre Onana i Ajax-målet.

Et chok for Ajax, men ikke større end den samme historie mere eller mindre gentog sig blot fem minutter senere.

Denne gang var det Odgaard, der blev sendt afsted på en lang bold nede fra de bagerste geledder, og selvom han stod over for to Ajax-spillere, holdt han fast i kuglen med et par udfordringer, inden han kunne servere den på et sølvfad for fremstormende Richard van der Venne, der sikkert udlignede kampen.

Højst overraskende udvikling på kampen og fremragende comeback af Odgaard og co., der nu skulle se, om de kunne holde hjem.

Ajax pressede mere og mere på, og Haller var kort før slutfløjt tæt på at score hattrick med et hovedstød på stolpen, men den gik ikke ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gjorde den dog lige inden kampens overtid startede, efter at Ajax' Antony havde fået fremtvunget et straffespark, som Dusan Tadic tog sig sikkert af efter ellers at have brændt nogle forsøg i den seneste tid fra pletten.

Det kunne Odgaard og co. ikke udligne med den korte tid tilbage på klokken, og derfor endte det alligevel til slut med et bittert nederlag til gæsterne, som må se sig om efter andre point i kommende kampe i arbejdet for at undgå nedrykning.

Omvendt vigtigt var det for Ajax, som med sejren tilbageerobrede førstepladsen i Æresdivisionen fra PSV Eindhoven.

2 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0