




Alexander Bah har fået en fin start på tilværelsen i Benfica, og fredag aften noterede danskeren sig sæsonens tredje assist.
Bah startede på bænken, da Benfica mødte Vizela hjemme, men danskeren kom i aktion med et kvarter igen, hvor holdet jagtede en udligning.
Den kom så minuttet efter, at Bah var blevet indskiftet, og danskeren noterede sig assisten, da David Neres tog et par glimrende træk ind i banen, inden han hamrede kuglen i kassen fra distancen.
Mod slutningen kom der massivt drama i kampen, da først Goncalo Ramos fik sit andet gule kort for at prøve at filme sig til et straffespark.
Artiklen fortsætter efter billedet

I 10 minutters overtid fik Benfica så tilkendt straffespark, fordi bolden ramte Diego Rosa på hånden i feltet.
Joao Mario tog sig af straffesparket, som han sendte i kassen til 2-1, og han løb herefter ud til fansene, mens han tog trøjen af.
Dommeren kvitterede med et gult kort, hvilket var hans andet i aften, og derfor måtte han også gå fra banen.
2-1 til Benfica blev dog kampens resultat.

Benfica
Portugal Primeira Liga

























