



Bournemouth bød Brentford op til dans i Premier League lørdag eftermiddag. Hjemmeholdet jagtede sæsonens første sejr, mens Brentford skulle forsøge at fortsætte den gode sæsonstart.
Kampen startede i et højt tempo, hvor begge hold viste mod og vilje til at angribe.
Efter 34 minutter kom kampens første scoring, og den stod Brentford for.
Et indlæg blev slået ind til Kevin Schade, der eminent headede bolden i nettet.
Glæden varede dog kort for gæsterne. Blot fire minutter efter var hjemmeholdets Justin Kluivert nemlig på spil.
Kluivert modtog bolden på kanten af feltet og tog et par træk. Herefter sparkede han bolden i det lange hjørne uden chance for Brentford-målmand Caoimhin Kelleher.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed var stillingen 1-1 ved pausen.
Anden halvleg startede også i et højt tempo, og den næste scoring faldt efter 52 minutter.
Her lagde Evanilson bolden af til Marcus Tavernier, som scorede med en hård afslutning og sendte Bournemouth i front.
Brentford var dermed bagud, men det varede ikke længe.
Kort tid efter lavede Bournemouth-målmand Djordje Petrovic en stor fejl, da han spillede bolden hen til Kevin Schade. Brentford-tyskeren scorede et flot mål, da han sendte bolden over Petrovic og ind i nettet.
Resten af kampen bød på chancer i begge ender, men flere scoringer blev det ikke til.
Kampen endte derfor 2-2, og Bournemouth har nu tre point efter fire kampe, mens Brentford har seks point.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Bournemouth
Brentford
Premier League

























