


Lørdag aften krydsede Real Betis og Mallorca klinger i La Ligas anden runde.
Kun seks minutter skulle der gå, før udeholdet fik tilkendt et straffespark, som Borja Iglesias sikkert scorede på.
Betis dominerede spillet, men chancerne lod vente på sig, selvom der flere gange var optræk til noget farligt.
Med en times spil tilbage af opgøret modtog Kang-In Lee kuglen uden for feltet. Han kiggede op mod angriber Vedat Muriqi og sendte derefter en sukkerbold i hans retning. Den kosovanske landsholdsangriber fik hovedet på og gjorde det til 1-1.
Anden halvleg var meget lige. Ikke meget flot spil, men en del hårde dueller og tacklinger. Hele 14 gange skulle kampens dommer hive det gule kort op af lommen.
Med et kvarter tilbage af opgøret fik Betis igen tilkendt et straffespark, og igen eksekverede Iglesias sikkert fra pletten.
Opgøret bød ikke på flere scoringer, og dermed kravler Betis op på førstepladsen.
Osasuna fortsatte stærk sæsonstart
I den første La Liga-runde leverede Osasuna et flot resultat, da de sendte Sevilla hjem uden point.
Lørdag skulle de forsøge at fortsætte den gode sæsonstart, da Cadiz var kommet på besøg. I første halvleg sad hjemmeholdet på spillet, og efter 25 minutter var de også tæt på at tage føringen, men Ante Budimir kunne ikke sparke bolden forbi en vågen og hurtig Jeremias Ledesma i Cadiz-målet.
Efter 37 minutter kom det første mål, da Osasuna fik tilkendt et straffespark, som Chimy Avila sikkert eksekverede.
Udeholdet havde ikke meget at byde på denne lørdag, og med et kvarter igen, fik de en mand smidt ud, da Tomas Alarcon modtog sit andet gule kort.
Tre minutter senere fik hjemmeholdet tilkendt endnu et straffespark, som Kike Garcia denne gang tog sig af - og han scorede. 2-0.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Osasuna
Real Betis
Mallorca
Cadiz
La Liga

























