





I Allsvenskan blev Häcken tidligere søndag kåret som vinder, da de besejrede Göteborg med 4-0.
Midt I tabellen skulle Malmö imidlertid forsøge at hente en sejr for første gang i halvanden måned, efter den skånske traditionsklub er løbet ind i en skrækkelig formkurve.
Til den opgave havde de himmelblå Søren Rieks på banen fra start, mens Jonas Knudsen var på bænken.
Herfra kunne han se en første halvleg, som længe så ud til at blive uden mål.
Det ændrede sig imidlertid et minut før tid, da angrebsveteranen Ola Toivonen kom øverst på et indlæg fra Felix Bejimo headede bolden i mål i en elegant, hård bue via stolpen.
Derfor stod det 1-0 ved pausefløjtet.
Toivonen-hattrick og Rieks-mål
Ola Toivonen, som tidligere på måneden offentliggjorde, at hans karriere slutter ved sæsonens afslutning næste weekend.
Syv minutter inde i anden halvleg kunne svenskeren bygge videre på sin målstime, da han havde sidste fod på en Romain Gall aflevering tæt på mål.
Varbergs havde dog også lidt at skyde med, og bare halvandet minut senere kunne værterne reducere, da et indlæg fra Alexander Johansson blev headet i mål af Jon Birkfeldt til 1-2.
I en hektisk sekvens kunne Ola Toivonen imidlertid svare igen med det samme og lade sig hylde som hattrick hero, da han mindre end to minutter senere kunne tage et langt træk ind i feltet, som han selv kunne prikke i kassen til 3-1.
Ti minutter senere sørgede danske Søren Rieks for, at kampen blev lukket, da et indlæg fra Felix Bejimo blev dirigeret i nettet af danskeren med panden.
20 minutter før tid bed Varbergs fra sig igen. Denne gang var det Robin Simovic som trak fri i feltet og kunne sætte en lang tå på et hårdt fladt indlæg ind i feltet til stillingen 2-4.
To minutter før slut kunne Mohamed Buya Turay lukke og slukke for Malmö, da han fik muligheden for at løbe alene på mål, hvorfra han nemt kunne gøre det til slutresultatet 5-2 til Malmö.
Dermed tog Malmö tre point for første gang i oktober måned, mens Varbergs skal ud i sidste spillerunde for at finde ud af, om de skal spille playoff eller klarer frisag i bunden af tabellen.
Hammarby sikrede top 3 i målfest
Hjemme i Stockholm skulle Hammarby forsøge at sikre en sejr mod Kalmar, hvis holdet ville være sikre på at blive i top 3.
Det lykkedes for de grønklædte, som gik til pause med en 1-0-føring på baggrund af Gustav Ludwigsons scoring i tredje minut.
Anden halvleg var en regulær målest, hvor Sebastian Nanasi udlignede for Kalmar, før først Ludwigson og siden Mohanad Jeahze gjorde det til 3-1.
Oliver Berg reducerede på ny til 2-3, men det stod i stjernerne, at Hammarby skulle have sejren, og det blev der sat streg under, da Axel Lindahl scorede selvmål til 4-2 for Hammarby.
Derfor er Hammarby de facto sikre på mindst en tredjeplads i rækken før sidste spillerunde, da deres målscore på +31 er 21 mål bedre end AIK Stockholms +10 på fjerdepladsen.


Kalmar FF
Malmö FF
Varbergs BoIS FC
Hammarby
Allsvenskan





























