Danmark ligger nu kun på 15.-pladsen på koefficientlisten. Men det kan vise sig at være på lånt tid.
De europæiske resultaterne torsdag betyder, at Israel, der er lige i hælene på Danmark, blot skal bruge en sejr og en uafgjort for at skubbe Danmark ud af top-15. Og det vil være noget af en bet for de danske hold.
Forskellen på en 15.- og en 16.-plads er primært en femte europæisk plads - en mulig meget lukrativ Champions League-billet.
Lad os lige løbe det igennem.
Med FC Københavns exit i Champions League kan Danmark ikke samle flere point sammen. Facit bliver 31,450 koefficientpoint efter denne sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Molde baskede Club Brügge 2-1 og derfor rykkede Norge forbi Danmark. Det sender os til Israel. Nationen ånder Danmark i nakken.
Maccabi Tel Aviv vandt 4-1 over Olympiakos, mens Maccabi Haifas tabte med et mål til Fiorentina.
Tel Avivs sender sender Israel op på 30,875 koefficientpoint. Det efterlader Danmark med et forspring på 0,575 point.
Et forspring, der kan være væk, hvis de to israelske hold for eksempel henter en sejr og en uafgjort i deres resterende kampe, der minimum tæller returkampene om en uge.
Grækenland har også mulighed for at overhale Danmark, men det græske lys er nærmest slukket.
| Placering | Nation | Point | Point i denne sæson | Hold tilbage |
| 11. | Tjekkiet | 35.550 | 13.000 | 3/4 |
| 12. | Schweiz | 32.775 | 5.000 | 1/5 |
| 13. | Østrig | 32.400 | 4.600 | 1/5 |
| 14. | Norge | 31.625 | 8.000 | 1/4 |
| 15. | Danmark | 31.450 | 8.500 | 0/4 |
| 16. | Israel | 30.875 | 8.500 | 2/4 |
| 17. | Grækenland | 28.725 | 8.600 | 2/5 |
| 18. | Ukraine | 28.000 | 4.100 | 0/5 |
| 19. | Serbien | 27.755 | 1.400 | 0/5 |
| 20. | Kroatien | 25.525 | 5.875 | 1/4 |
| 21. | Polen | 25.375 | 6.975 | 0/4 |
| 22. | Cypern | 22.100 | 3.750 | 0/4 |
Kilde: Kassiesa
Hvorfor er top 15 vigtigt?
En plads i top 15 vil sikre, at Danmark kan få fem Europa-pladser, selvom Champions League ændrer format fra 2024.
Fra sommeren 2024 ændrer UEFA det nuværende Champions League-format, så det går over til en ligastruktur i stedet for de nuværende grupper.
Det betyder også, at antallet af hold udvides fra 32 til 36. Læs meget mere om det HER.
Efter de seneste sæsoners resultater står det klart, at Danmark går ind til sæsonen 2024/25-sæsonen med kun fire hold fra 3F Superligaen, der får chancen i Europa.
Det samme var tilfældet i denne sæson, mens det i de foregående år har været fem danske hold, som kunne jagte den europæiske lykke.
Læs her om, hvordan pointene uddeles.

Maccabi Tel Aviv
Maccabi Haifa
Conference League

























