I september afviste Tottenhams hovedaktionær, ENIC, at klubben var til salg.
Det skete efter, at Premier League-klubben havde modtaget en tilkendegivelse fra et konsortium ledet af Brooklyn Earick, som ønskede at købe London-klubben.
Nu oplyser Tottenham så, at ENIC har tilført klubben 100 millioner pund i ny kapital - 850 millioner kroner - som skal gå til at styrke muligheden for sportslig succes.
- Denne kapitaltilførsel vil yderligere styrke klubbens finansielle position og give ledelsesteamet ekstra ressourcer til fortsat fokus på langsigtet sportslig succes, skriver klubben på sin hjemmeside.
Tottenham-formand Peter Charrington udtaler sig også om kapitaltilførslen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Som jeg sagde for nogle uger siden, er vores fokus stabilitet og at give ledelsesteamet mulighed for at realisere klubbens ambitioner. Jeg ved, at Lewis-familien også er ambitiøs med hensyn til fremtiden.
- Dagens kapitaltilførsel afspejler denne ambition, og jeg vil gerne takke dem for deres fortsatte støtte. vil fortsat gøre alt for at sikre, at Vinai og hans team får bedst mulig opbakning til at føre klubben fremad, siger formanden.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
Tottenham
Premier League





























